Luk virksomhed

Hvordan lukkes en virksomhed?

Som virksomhedsejer kan det, af mange årsager, blive nødvendigt at foretage et luk af sin virksomhed. Når du skal lukke en virksomhed, er det afgørende, om den er solvent eller insolvent, da det har betydning for måden, du skal lukke den på. Herudover har det betydning hvilken type selskab der er tale om.

Ophør af ApS og A/S

Frivillig lukning: Hvis du frivilligt vil lukke et selskab, kan det gøres på to måder: med betalingserklæring eller ved frivillig (solvent) likvidation. Hvilken løsning der er bedst for dit selskab, afhænger af den specifikke situation.

Lukning pga. insolvens: Hvis selskabet ikke er i stand til betalingserklæring eller frivillig likvidation, er det insolvent, og kan dermed lukkes via konkurs eller tvangsopløsning.

Ved en konkurs indgives en konkursbegæring. Begæringen kan indgives af en kreditor, som har penge til gode hos selskabet, ligesom et selskab kan indgive en konkursbegæring mod sig selv. En tvangsopløsning er en tvungen afvikling af et kapitalselskab. Dette sker, når et selskab ikke overholder de vigtigste af selskabslovgivningens krav.

Ophør af personlig ejet virksomhed

Hvis du ejer en personligt ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomhed, en personligt ejet mindre virksomhed (PMV) eller et I/S med personer i ejerkredsen), er der en række ting, du skal huske, når du lukker din virksomhed. Du skal bl.a. huske:

  • Lukke virksomheden og angive en ophørsdato på Virk.dk
  • Du skal indberette og betale moms til og med den dato, du har oplyst som ophørsdato, da du lukkede din virksomhed på Virk.
  • Husk at ændre forskudsopgørelse.
  • Lave et skatteregnskab for året, hvor du lukker din virksomhed.
  • Husk at gemme regnskaber i 5 år efter virksomhedens ophør.

Hvad med mit CVR-nummer?

En virksomhed, som er sendt til tvangsopløsning hos skifteretten, kan genoptages. Dog ikke, hvis virksomheden har været under tvangsopløsning inden for de seneste 5 år.

Hvis du på et tidspunkt fortryder at have lukket din virksomhed og ikke har været under tvangsopløsning, kan du altid genåbne din virksomhed og få det samme cvr-nr. tilbage.

Vigtige problemstillinger

Som virksomhed er det vigtigt, at din juridiske retsstilling står stærkest muligt. Danske virksomheder oplever en stigende regulering, der oftest er omfattende og kompleks. Selvom udgifter til jurist kan være en kilde til frustration, kan det altid betale sig at være på forkant med reguleringen. Ikke to virksomheder er ens, og det er derfor væsentligt at sikre, at din virksomheds juridiske grundlag er skræddersyet til at tage højde for de nødvendige forhold. Send en beskrivelse af dit problem direkte i vores platform. Modtag uforpligtende tilbud fra specialiserede jurister, du vælger selv det du synes bedst om. Efter at have accepteret tilbud foregår rådgivningen direkte på vores online platform, når du har tid.

Luk virksomhed med Lexly - hvordan hjælper vi?

Konkursretten hører inde under selskabsretten og er en af Lexlys styrker. Alle jurister tilknyttet forretningsområdet har en betydelig erfaring og ekspertise i løsningen af de konkursretlige problemstillinger, der opstår ved udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Vi rådgiver derfor alle typer virksomheder i alle typer af konkursretlige forhold. For mange selvstændige, iværksættere, startups samt små og mellemstore virksomheder kan juridisk rådgivning være en tung byrde både pga. pris og bekvemmelighed. Hos Lexly gør vi en dyd i at tilbyde konkursretlig rådgivning af højeste kvalitet på en moderne og effektiv måde. Legalhero er et godt alternativ til almindelige erhvervsadvokater eller selskabsadvokater.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad menes der med luk af virksomhed?

Der kan være mange grunde til at en virksomhed ophører. Med lukning af virksomhed menes ofte en tvangsopløsning eller konkurs. Der er derefter ikke muligt at drive virksomheden videre.

Hvordan lukker man en virksomhed?

Der skal foretages en række handlinger i forbindelse med luk af virksomhed. Først og fremmest skal alle forpligtende aftaler ophøre. Kreditorer og andre som har krav på penge, skal tilbagebetales. Derudover skal virksomheden afmeldes de steder den måtte være registreret, herunder Erhvervsstyrelsen.

Hvilken måde skal man lukke sin virksomhed på?

Der er flere måder at lukke sin virksomhed på herunder, opløsning, betalingserklæring, konkurs eller tvangsopløsning. Hvilken måde der er bedst for netop din virksomhed kræver en individuel vurdering. Hos Lexly kan vi hjælpe dig sikkert i mål med lukning af din virksomhed.

Lad os hjælpe dig videre...
opret din sag gratis